alt om lingvistik

produktion af tale involverer 3 processer:

initiering: Indstilling af luft i bevægelse gennem vokalkanalen.

Phonation: ændring af luftstrømmen, når den passerer gennem strubehovedet (relateret til stemme).

artikulation: udformningen af luftstrømmen til at generere bestemte lydtyper (relateret til måde)

artikulatorisk fonetik henviser til “aspekter af fonetik, der ser på, hvordan lyden af tale er lavet med organerne i vokalkanalen” ogden (2009:173).

artikulatorisk fonetik kan ses som opdelt i tre områder for at beskrive konsonanter. Disse er henholdsvis stemme, sted og måde. Hver af disse vil nu blive diskuteret separat, selvom alle tre områder kombineres sammen i produktionen af tale.

1) stemme

på engelsk har vi både voiced og voiceless lyde. En lyd passer ind i en af disse kategorier alt efter hvordan vokalfoldene opfører sig, når der produceres en talelyd.

Voiced: Voiced lyde er lyde, der involverer vokalfoldvibrationer, når de produceres. Eksempler på voiced lyde er /b,d,v, m/.

hvis du placerer to fingre på hver side af forsiden af din hals, lige under din kæbeben, og producerer en lyd, skal du være i stand til at føle en vibrerende fornemmelse. Dette fortæller dig, at en lyd er udtalt.

Voiceless: Voiceless lyde er lyde, der produceres uden vokalfoldvibration. Eksempler på stemmeløse lyde på engelsk er /s,t,p,f/.
2) Sted

vokalkanalen består af forskellige sektioner, som spiller en central rolle i produktionen af tale. Disse sektioner kaldes artikulatorer og er det, der muliggør talelyde. De kan opdeles i to typer.

den aktive artikulator er artikulatoren, der bevæger sig mod en anden artikulator i produktionen af en talelyd. Denne artikulator bevæger sig mod en anden artikulator for at danne en lukning af en eller anden type i vokalkanalen (dvs.åben tilnærmelse, luk osv. – Definer)

den passive artikulator er artikulatoren, der forbliver stationær i produktionen af en talelyd. Ofte er dette den destination, som den aktive artikulator bevæger sig mod (i.E den hårde gane).

jeg vil nu tale om de forskellige artikulationssteder i vokalkanalen

• Bilabial: Bilabial lyde involverer de øvre og nedre læber. I produktionen af en bilabial lyd kommer læberne i kontakt med hinanden for at danne en effektiv indsnævring. På engelsk,/ p,b, m / er bilabiale lyde.

• Labiodental: Labiodental lyde involverer underlæben (labial) og øvre tænder (dental), der kommer i kontakt med hinanden for at danne en effektiv indsnævring i vokalkanalen. Eksempler på labiodental lyde på engelsk er /f, v/. Labiodental lyde kan opdeles i to typer.

a) Endolabial: lyde produceret, hvor de øverste tænder presses mod indersiden af underlæben.

b) Eksolabial: lyde produceret, hvor de øverste tænder presses mod ydersiden af underlæben.

• Dental: Dental lyde involverer tungespidsen (aktiv artikulator), der kommer i kontakt med de øverste tænder for at danne en indsnævring. Eksempler på Tandlyde på engelsk er / lolus, lolus/. Hvis der produceres en lyd, hvor tungen er mellem de øvre og nedre tænder, tilskrives den udtrykket ‘interdental’.

• Alveolar: først og fremmest, før jeg forklarer, hvad en alveolær lyd er, er det nyttigt at lokalisere selve alveolarryggen. Hvis du placerer din tunge lige bag dine tænder og bevæger den rundt, vil du føle en knoglet slags højderyg. Dette er kendt som den alveolære højderyg. Alveolære lyde involverer den forreste del af tungen, der kommer i kontakt med den alveolære ryg for at danne en effektiv indsnævring i vokalkanalen. Eksempler på alveolære lyde på engelsk er /t,d,n,l,s/.

• Postalveolar: Postalveolar lyde laves lidt længere tilbage (‘post’) fra den alveolære højderyg. En postalveolær lyd produceres, når tungen kommer i kontakt med den post-alveolære region i munden. Eksempler på post-alveolære lyde på engelsk er / LP, lp/.

• Palatal: Palatal lyde er lavet med tungen krop (den store, kødfulde del af din tunge). Tungekroppen rejser sig op mod den hårde gane i munden (det kuppelformede tag på munden) for at danne en effektiv indsnævring. Et eksempel på en palatal lyde på engelsk er / j/, normalt stavet som <y>.

• Velar: Velar lyde er lavet, når bagsiden af tungen (tunge dorsum) rejser sig mod den bløde gane, som er placeret på bagsiden af mundens tag. Denne bløde gane er kendt som velum. En effektiv indsnævring dannes derefter, når disse to artikulatorer kommer i kontakt med hinanden. Eksempler på velar-lyde på engelsk er /k,g-LARP /.

3) måde

enkelt sagt henviser artikulationsmåden til den måde, en lyd er lavet på, i modsætning til hvor den er lavet. Lyde er forskellige i den måde, de produceres på. Når artikulatorerne bringes mod hinanden, varierer luftstrømmen afhængigt af den specifikke lydtype. For eksempel kan luftstrømmen blokeres helt eller gøres turbulent.

1) Stop artikuleringer:

Stop artikuleringer er lyde, der involverer en fuldstændig lukning i vokalkanalen. Lukningen dannes, når to artikulatorer mødes for at forhindre luft i at undslippe mellem dem. Stop artikulationer kan kategoriseres efter den slags luftstrøm, der er involveret. Typen af luftstrøm kan være oral (plosiver) eller nasal (nasaler). Jeg vil nu tale om både plosiver og nasaler separat.

1a) plosiver: er lyde, der er lavet med en fuldstændig lukning i den mundtlige (vokale) kanal. Velum hæves under en plosiv lyd, som forhindrer luft i at undslippe via næsehulen. Engelsk plosiver er lydene / p,b,t,d,k, g/. Plosiver kan holdes i ganske lang tid og kaldes således også ‘vedligeholdelige Stop’.

1b) Nasaler ligner plosiver med hensyn til at være lyde, der er lavet med en fuldstændig lukning i den mundtlige (vokale) kanal. Velum sænkes dog under nasale lyde, hvilket gør det muligt for luftstrømmen at flygte gennem næsehulen. Der er 3 nasale lyde,der forekommer på engelsk /m, n, Kris/

2) Frikativer:

Frikative lyde produceres ved at indsnævre afstanden mellem de aktive og passive artikulatorer, der får dem til at være i tæt tilnærmelse. Dette får luftstrømmen til at blive turbulent, når den passerer mellem de to artikulatorer, der er involveret i at producere en frikativ lyd. Engelsk frikativer er lyde som f.eks /f,v, Kr,Kr, Kr,Kr /

3) tilnærmelser:

Tilnærmelseslyde oprettes ved at indsnævre afstanden mellem de to artikulatorer. Selvom afstanden i modsætning til frikativer ikke er bred nok til at skabe turbulent luftstrøm. Engelsk har 4 tilnærmelsesvise lyde,som er /B, j, r, l/.

vokaler

når det kommer til vokaler, bruger vi en anden specifikation til at beskrive dem. Vi ser på tungens lodrette position, den vandrette position af tungen og læbepositionen.

vokaler er lavet med en fri passage af luftstrømmen ned i midterlinjen af vokalkanalen. De er normalt udtalt og produceres uden friktion.

1) lodret tungeposition (tæt åben): lodret tungeposition henviser til, hvor tæt tungen er på mundtaget i produktionen af en vokal. Hvis tungen er tæt, får den etiketten tæt. Men hvis tungen er lav i munden, når en vokal produceres, får den etiketten åben. + luk-midt / åben midt (se nedenfor).

nogle eksempler på åbne vokaler: larr, larr

nogle eksempler på tætte vokaler: larr, larr,

2) vandret tungeposition (foran, midt, bagpå): vandret tunge henviser til, hvor tungen er placeret i vokalkanalen med hensyn til ‘foran’ eller ‘bagpå’, når der produceres en vokal. Hvis tungen er foran i munden, får den etiketten foran, hvis tungen er midt i munden, får den etiketten Midt, og hvis tungen er bagpå munden, får den etiketten tilbage.

nogle eksempler på forreste vokaler: Kristian , e, Kristian

nogle eksempler på mellemvokaler: Kristian

nogle eksempler på bagvokaler: Kristian,Kristian

3) Lip position: som det udledes, vedrører læbeposition læbernes position, når en vokal produceres. Læberne kan enten være runde, spredte eller neutrale.

eksempler på runde vokaler: u, o

eksempler på spredte vokaler: liter, liter

der er også forskellige kategorier af vokaler, for eksempel: monophthongs og diftongs.

Monophthongs: Monophthongs er vokaler, der produceres af en relativt stabil tungeposition.

Monophthongs kan opdeles i to kategorier efter deres varighed. Disse er lange og korte vokaler, og deres varighed afspejles i deres navne.

eksempler på korte vokaler: e, kur, kur, kur

eksempler på lange vokaler: kur: kur:, i:, u: