nogle gange føler jeg, at jeg har været på en livslang odyssey for at løse gåden i mit hår. I de første 12 år af mit liv skar min mor mit hår med den førnævnte skålteknik for at spare penge. I mellemskolen barberede jeg det hele af, men det voksede tilbage i alle retninger i samme længde, som en miniature Afro.
da jeg forsøgte at dyrke lange krøllede smell, endte jeg med en poofy sort hjelm. En gang viste jeg en barber et billede af Russell Krages hår i “Gladiator” og spurgte, om jeg kunne få det. Jeg kan kun huske, at han langsomt rystede på hovedet.
asiatisk hår er anderledes. Hvert hår er tykkere og stivere, men der er færre hår pr. Mange asiatiske mænd har forskelligt formede hoveder, hvilket betyder, at mange populære frisurer ikke kan opnås. Og de fleste asiatiske amerikanske samfund har ikke en historie eller tradition for barbershops og specifikke frisurer — så vi er lidt tilbage til at finde ud af ting alene.
da jeg flyttede til Los Angeles, kastede jeg mig over byens barbers nåde. En armensk mand reddede mig fra mit hjelmhår med en falsk høgesnit. I San Gabriel Valley, jeg fik billige, no-nonsense trimmer fra ældre kinesiske kvinder, der mindede mig om min mor. På blomst gade Barber Shop nær USC, jeg fik min første straight-barbermaskine fade.
Haircuts blev en anden måde for mig at lære om byen, giver den sjældne mulighed for at have en intim, lav-stakes samtale med en fremmed. Jeg beder altid om det samme hårklipp, og det kommer altid anderledes ud afhængigt af hvor jeg er.
siden jeg flyttede til Adams for et år siden, er jeg blevet en semi-regelmæssig på Gabriels Barber Shop.
det er en strip mall butiksfacade med tonede vinduer, der er lidt større end en metro tog bil inde. Om 70% af sine kunder er Latino mænd, men det er et kvarter sted og Tjener hvem er omkring. Jeg har set fyre med tatoveringer, der ser ud som om de hellere vil dø end at smile, små drenge, der græder gennem hele snittet, og svedige entreprenører, der kommer ind med malingssprøjtede bukser, forsøger stadig at få vejret.
hvert par uger bærer frisørerne en anden, matchende silkejakke-orange til efteråret, grøn til foråret eller blå bare fordi den ser godt ud. Det er ret livligt, bortset fra en times tid midt på dagen, når alle er tavse, henrykt opmærksomheden på et spansksproget opkaldsradioprogram, hvor værterne prank-call par og forårsager drama.
alle barberer er Oaksacan, bortset fra Edgar Mendosis, 45, hvis forældre var fra El Salvador, og som gav mig den klipning, der vises i mit spaltist prikportræt.
han blev barber for otte år siden, efter at hans ekskone forlod ham for at tage sig af deres to læringshæmmede sønner alene. Han sagde sit job op som begravelsesdirektør, så han kunne deltage i taleklasser og terapiaftaler. Barbering tillod ham at arbejde sine egne timer i sit eget tempo.
Mendosis voksede op i dette rum, som åbnede engang i 1960 ‘ erne som en sort barbershop. Hans mor plejede at tage ham der for at få hovedet barberet for $3. Da han fik sine egne penge, han dimitterede til at falme og tilspidses. Mr. Thompson, den tidligere ejer, formede sin ide om, hvad en barbershop skulle være.
“det var et hangout-sted,” sagde han. “Folk kom bare for at chatte.”
så hos Gabriel opfordrer han alle til at tale.
indvandring er altid et stort emne. De diskuterer massefængslinger ved den sydlige grænse, udtrykker forvirring over, hvorfor Trump får lov til at forblive Præsident, og sørger over deres børn på college, hvis daca-status tilbagekaldes.
men for det meste er der vittigheder, fordi latter er en sjælden pause fra frygt og stress.
“tak for frisuren. Jeg sætter pris på den måde, du gnider mit hoved og alt.”
“slap af, fjols, jeg er bare din barber. Bliv ikke forelsket!”
på det seneste er det store emne, Hvordan Vest Adams ændrer sig, og hvordan det ikke er. Hvordan trafikken bliver værre, og bygningerne ved Udstillingslinjen bliver højere, og lejen bliver højere. Hvordan graffiti fortsætter med at dukke op i festforsyningsbutikken ved siden af, og hvordan novena-lysaltere prikker gaderne.
de glæder sig over venner og familie, der er blevet udvist, og om hvor langt drevet er til deres nye hjem i San Bernardino eller Palmdale eller Lancaster.
i stolen taler nogle gange kunder om ting, de aldrig taler om, for for mange er en klipning den eneste chance, de får til at sidde stille og tænke. Det er den eneste terapi, nogle af dem nogensinde vil få.
en klipning koster $20. Da han startede i butikken for otte år siden, var det kun $10. Linjer gik ud af døren og ned ad blokken. Nogle mennesker kom tre gange om ugen. Det udmattede barbererne og truede virksomhedens sundhed. Han overtalte ejeren til at hæve priserne.
han er bekymret for, at barbershop ikke vil overleve det næste årti. Han presser ejeren til at komme med en plan. Han forsøger at tilskynde personalet til at begynde at bruge sociale medier og være opmærksom på Yelp-anmeldelser. Og de tonede vinduer driver ham nødder, fordi han siger, at det får barbershop til at ligne en apotek eller noget usmageligt. Fremskridt er langsomt.
“det er som at forsøge at flytte en båd med en padle,” sagde han.
men for nu gør butikken en stabil forretning i mellemstore falmer, lave falmer og tilspidser, sagde han.
frisørerne sælger hårklipp, men man kan sige, at deres hovedprodukt er stolthed. Mange af deres kunder er manuelle arbejdere, der kommer i lugte af snavs og sved, på udkig efter tillid til en ren fade.
“vi kan godt lide at vise os,” sagde han. “Du ved, at vi skal få den suavecito ting.”
sidste uge, jeg gik til Vinh frisørsalon i Alhambra for første gang. Det er et af de få steder i Southland, der ligner en Asiatisk amerikansk barbershop.
indvendigt kan du høre samtidige samtaler på Mandarin, kantonesisk, engelsk og vietnamesisk. Jimmy Yim, Steven Tang og Ben Tang, medejerne, taler alle fire sprog og skifter mellem dem med blændende hastighed.
jeg følte mig straks hjemme, da jeg overhørte en samtale om, hvordan en af frisørerne er blevet federe, og hans kost fungerede ikke (for mange af os er uopfordrede kommentarer om vægt en standard facet af tid brugt med familien).
“da jeg først kom her, var jeg meget tyndere,” forklarer frisøren på Mandarin.
“portionerne i Amerika er bare for store,” kommiserer kunden.
Steven, 48, sætter mig ned i en stol og fanger mig op på de nyeste frisurer til asiatiske mænd — pompadours og comb-overs med fades. På det seneste har folk kommet ind og bedt om “to blok” haircut. Det er en stil, der ofte ses på K-popstjerner, en tæt barbering af siderne og korsryggen, mens du forlader toppen lang.
Tang, der selv havde en falsk høg, var bekendt med mine hårkampe. Asiatisk hår, han sagde, er ikke svært at klippe, men mange frisører og frisører har ikke oplevelsen, han sagde. Bagsiden af hovedet skal skæres på en bestemt måde, så det ikke klæber lige op. De træner deres barberer til at” strømme som vand ” over bump og kamme, konturskæringer til forskellige hovedformer.
i butikken er der livlig debat om sport, økonomi og sundhed. Den demokratiske præsidentkandidat Andrei Yang er ikke kommet op endnu, men de har talt om, hvordan de virkelig ønsker, at de kunne give Jeremy Lin et hårklipp. Det store politiske emne er prodemokratiske protester i Hong Kong.
et par minutter inde, da to af frisørerne begyndte at spise fra skarp, hængende beholdere med bun chay, ingen klagede over lugten af fiskesauce. Vi brugte 10 minutter på at diskutere relative fordele ved banh mi på Ba Le smørrebrød butik (billigere, bedre kaffe) og Banh Mi My Tho (bedre brød). Stephen og Ben talte om, hvor svært det var at overtale deres forældre til at fjerne det buddhistiske alter, deres far havde installeret for at give plads til nyt udstyr.
i disse dage er omkring halvdelen af kunderne asiatiske mænd, hovedsagelig af kinesisk og vietnamesisk afstamning. Men det var virkelig en ulykke, sagde Stephen.
Vinh Hair Salon blev grundlagt i 1991 af Vinh Tang, Ben og Stephens far. Vinh var en lokal legende, der ville klippe nogens hår — mænd, kvinder eller børn af enhver race — så længe de ventede i kø.
ord om Vinhs færdigheder spredte sig blandt Bens bilentusiastvenner, og deres far blev kendt i den lokale street-racing scene som “Old Man on Fremont.”
“der ville bare være en række racerbiler foran, tilbage i den dag, hvor alle forsøgte at være ‘hurtig og rasende.”Og det gik bare i 10 år,” sagde Ben.
asiatiske fyre fra lokale gymnasier begyndte at komme i hobetal. Dengang, salonen specialiserede sig i en populær frisure kaldet “bang besætning cut,” en stil, der parrer tæt beskåret hår med afskårne pandehår, der kom helt ned forbi hagen.
asiatiske mænd fra hele Southland begyndte at komme, og de begyndte at overgå andre kunder, sagde Ben. De satte sig aldrig for at starte en Asiatisk amerikansk barbershop, Men alle syntes virkelig at have brug for en.
“de fortsatte med at sige, I er ligesom fyrene i filmen ‘Barbershop’,” sagde Ben. “Så vi gik bare med det.”