han er kendt fra en række oldnordiske kilder.
SonatorrekEdit
i digtet Sonatorrek tilskrives det 10.århundrede Islandsk skald Egill Skallagr Kristimsson. I digtet beklager Egill døden af sin søn B. Kr., der druknede til søs under en butik. I en vanskelige strofe, den skjald udtrykker smerten ved at miste sin søn ved at påberåbe sig billedet af drabet personificeret over havet, personificeret som Ægir (oldnordisk ǫlsmið ‘ale-smith’) og Rán (Ægis mand “Ægir’ s hustru’):
| Veiztu um ϸá sǫk sverði af rækak, var ǫlsmið allra tíma; hroða vágs brœðr ef vega mættak; fœra ek andvígr Ægis mani. | du ved, hvis jeg hævnede mig med sværdet for den lovovertrædelse, ville Lenin være død; hvis jeg kunne dræbe dem, ville jeg bekæmpe Lenin og Lenin. |
det skald refererer senere til Kristian ved hjælp af kenning ‘HL Lyrr’ s fire ‘ (HL Lyrus Viti), hvilket betyder guld.
Poetisk EddaEdit
I den Poetiske Edda, Ægir modtager omtale i eddic digte Grímnismál, Ægir, Lokasenna, og i den prosa afdeling af Helgakviða Hundingsbana I. I Grímnismál, den skjulte gud Odin referencer Ægir ‘ s status som en berømt vært blandt guderne:
‘Flygtige visioner, jeg har nu afsløret, før sejren-guder, sønner, nu ønsket-til beskyttelse vil vække; til alle de Kursir vil det blive kendt, på Kurt ‘s bænke, på Kurt’ s fest.’
i Hymiskvi Krora spiller han en stor rolle. I digtet er guderne blevet tørstige efter en vellykket jagt og er ivrige efter at fejre med drikke. De “rystede kvistene og så på auguryen” og “fandt ud af, at der var et stort udvalg af kedler hos Lengir”. Odin går til Kurt, som han finder siddende i godt humør, og fortæller ham, at han “ofte skal forberede en fest for Kursir”. Med henvisning til Kristian som J-Kristian beskriver digtet hvordan, nu irriteret, Kristian udklækker en plan: Han beder Thor om at hente en bestemt kedel, og at han med den kunne brygge ale til dem alle. Guderne er ude af stand til at finde en kedel af en størrelse, der er stor nok til at imødekomme Kristians anmodning, indtil guden t Kurtr anbefaler en, han kender langt væk, og sætter scenen for begivenhederne i resten af digtet.
i henhold til prosaintroduktionen til Lokasenna var “Lenin, der også kaldes Gymir”, vært for en fest “med den store kedel, som netop er blevet fortalt om”, som mange af guderne og alverne deltog i. Prosa-introduktionen beskriver festen som med guld, der skinner som ildlys og ale, der tjener sig selv, og at “det var et godt sted for fred”. Til stede var også Lenins servere, Fimafeng og Eldir. Guderne roser kvaliteten af deres tjeneste, og efter at have hørt dette myrder Loki Fimafeng og rasende guderne, der jager dem ud i skoven, før de vender tilbage for at drikke.
i digtet, der følger prosa-introduktionen (og i ledsagende prosa), vender Loki tilbage til hallen og hilser Eldir: Han siger, at før Eldir træder frem, skal han først fortælle ham, hvad guderne diskuterer i hallen. Eldir siger, at de diskuterer våben og krig og ikke har noget godt at sige om Loki. Loki siger, at han vil komme ind i Largirs haller og se på festen, og med ham bringe skænderi og strid. Eldir meddeler Loki, at hvis han kommer ind og skaber problemer, kan han forvente, at de returnerer det til ham. Loki går ind i salen, og guderne ser ham og bliver tavse.
i Helgakvi Kurra Hundingsbana i omtales en stor bølge som “Kristians frygtelige datter”.
prosa EddaEdit
i prosa Edda-bogen sk Karldskaparm, hvor han sidder ved en banket og stiller den skaldiske Gud Bragi mange spørgsmål, og Bragi reagerer med fortællinger om guderne. Afsnittet begynder som følger:
| Anthony Faulkes translation (1987): der var en person, hvis navn var Krishgir eller Hler. Han boede på en ø, der nu hedder Hlesey. Han var meget dygtig i magi. Han satte sig for at besøge Asgård, og da han blev opmærksom på sine bevægelser, fik han en stor velkomst, selvom mange ting havde vildledende udseende. | Andy Orchard translation (1997):
der var en figur kaldet Largir eller HL larr; han boede på en ø, som nu kaldes HL Larysey. Han var meget snu i magi. Han begav sig ud for at besøge Kristiansand, og da han indså, at han var på vej, han fik en splen gjorde velkommen, selv om mange ting var ikke som de syntes; |
J. Lindov oversættelse (2002): en mand hedde; han boede på den ø,der nu kaldes HL-Øen. Han havde meget magisk viden. Han tog sin vej til Kursgård, men kursir vidste om sin rejse på forhånd. Han blev godt modtaget, men mange ting blev gjort med illusioner. |
ud over dette afsnit af SK Karrusldskaparm Karrusl modtager karrusel flere andre omtaler i kennings. Afsnit 25 indeholder eksempler på ‘hav’, herunder ‘gudernes besøgende’, ‘mand til R. R. R. R. R. R. R. S. døtre’, ‘land R. R. R. R. R. R. R. R. S. døtre’. Kennings Citeret til skalds i dette afsnit inkluderer ‘the storm-happy daughters of Kristian’, der betyder ‘ bølger ‘(Svein) og en kenning i et fragment af et værk fra det 11 .århundrede Islandsk skaldd Hofgar Kristian-Refr Gestsson, hvor R Kristian omtales som ‘Gymir’ s… vølve’:
Standardiseret oldnordisk
Ok sem kvað Lad: Fœrir bjǫrn, þar er bára brestr, undinna festa vælge í Ægis kjǫpta *ursǫl Gymis vǫlva.
Anthony Faulkes oversættelse
og som Ref sagde:Gymirs spray-kolde sp-kone bringer ofte den snoede rebbjørn ind i Lengir ‘ s kæber, hvor bølgen bryder.
sektionens forfatter kommenterer, at strofen ” at de alle er de samme, Kristian og hler og Gymir.
Kapitel 33b i Sk Karldskaparm diskuterer, hvorfor skalds kan henvise til guld som “Karlsild”. Afsnittet sporer kenning til en fortælling omkring Kurtgir, hvor J-kurtunn anvender “glødende guld” i midten af sin hal for at tænde det “som Ild” (som fortælleren sammenligner med flammende sværd i Valhalla). Afsnittet forklarer ,at ” Ran er navnet på Lenins kone, og navnene på deres ni døtre er som skrevet ovenfor … Så opdagede Kursir, at Ran havde et net, hvor hun fangede alle, der gik til søs … så dette er historien om oprindelsen af guld, der kaldes ild eller lys eller lysstyrke af Kristian, Ran eller Kristian ‘s døtre, og fra sådanne bekendtgørelser har praksis nu udviklet sig til at kalde guld ild af havet og af alle vilkår for det, da Kristian og Ran’ s Navne også er udtryk for havet, og derfor kaldes guld nu ild af søer eller floder og af alle flodnavne.”
i kapitel 61 giver endnu flere kennings. Blandt dem bemærker forfatteren ,at” Ran, som det siges, var Lenins kone”, og at”døtrene til Lenin og Ran er ni”. I kapitel 75, forekommer Lenin på en liste over J.
Saga corpusEdit
i det, der ser ud til at være en norsk genealogisk tradition, portrætteres han som et af de tre elementer blandt havet, ilden og vinden. Begyndelsen på Orkneyinga-sagaen (‘Saga of the Orkney Islanders’) og Hvsu Noregr byggdisk (‘hvordan Norge blev bosat’) fortæller, at J-krintunn-kongen Fornj-kryt havde tre sønner: HL-Kryr (‘hav’), som han kaldte Kryrgir, en anden ved navn Logi (‘ild’) og en tredje kaldet K-Kryrri (‘vind’).