udtrykket Inuit (flertal af Inuk ‘mand’) henviser til en gruppe oprindelige folk i de cirkumpolære regioner i Alaska, Canada og Grønland. Udtrykket bruges også til kontinuum af sprogsorter, der tales af Inuit-folket. Inuit er en gruppe på fem nært beslægtede sprog, der hører til Eskimo-grenen af Eskimo-Aleut-sprogfamilien. Tre af disse sprog, der tales i Canada og Grønland, kaldes Inuktitut. To sprog, der tales i Alaska, kaldes Inupiatun (etnolog). Inuit-folket bruger selv forskellige navne til at henvise til deres egne sprog. Udtrykket Eskimo er et nedsættende ord i Algonkien, der betyder ‘spiser af rå kød’. Det nomadiske Inuit-folk menes at have sin oprindelse i det nordøstlige Sibirien og at have begyndt at migrere østpå over Beringstrædet til Alaska og derefter over det nordlige Canada til Grønland i vidt adskilte grupper omkring 2.000 f.kr. Som resultat, snarere end at være et enkelt sprog, Inuit er et kontinuum af sorter, der ikke er let forståelige ved deres geografiske ekstremer.
|
Inuit
|
||
|---|---|---|
| Inuinnaktun (vestlige canadiske Inuit, vestlige canadiske Inuktitut) | 410 | spredte kystsamfund i det vestlige og nordlige Canada. Lovbestemt provinsielt arbejdssprog i nordvestlige territorier. |
| Inuktitut (østlige Canadiske Inuit) | 34,100 | Hudson strædet områder, øst gennem Nunavut, sydlige Baffin Island, og nordlige kystnære bosættelser i Køge, fortsætter langs Nordatlantiske kyst, nyfundne og Labrador. |
| Inuktitut, Grønlandsk (Grønlandsk, Kalaallisut) | 57,000 | Grønland, Danmark. Lovpligtigt nationalt sprog |
| Inupiatun, Nord Alaskan (Nord Alaskan Inupiat, Inupiat, “Eskimo”) | 13,500 | Alaska, Norton Sound og Point Hope, USA. |
| Inupiatun, nordvest Alaskan (nordvest Alaska Inupiat, Inupiatun, “Eskimo”) | 5,580 | Alaska, Kobuk-floden, Noatak-floden og Beringstrædet. |
Status
Inuit sorter har en anden status, afhængigt af det land, hvor de tales:
- Grønland
den største gruppe inuittalere bor i Grønland og Danmark (57.000). I Grønland, Den officielle form for Inuit, er et af de officielle sprog i staten (sammen med dansk). Det hedder Kalaallisut. - Canada
i Canada bruges ordet Inuktitut til at henvise til alle canadiske sorter af Inuit. Inuktitut er anerkendt som det officielle sprog i Nunavut Territory (sammen med engelsk og fransk) og de nordvestlige territorier (sammen med engelsk, fransk og flere andre oprindelige sprog). Det har også juridisk anerkendelse i Nunavik – en del af det franske sprog-hvor det anerkendes i charteret for det franske sprog som det officielle undervisningssprog for Inuitskoler. Det har også en vis anerkendelse i Nunatsiavut-Inuitområdet Labrador. Inuit bruges i trykte og elektroniske medier i Canada og Grønland. Inuit Circumpolar Conference har en kommission dedikeret til bevarelse af Inuit og udvikling af et fælles skriftsystem til sproget. - USA
Inuit har ingen officiel status i Alaska.
dialekter
alle inuitvarianter har en række dialekter forbundet med deres geografiske placering.
struktur
lydsystem
næsten alle dialekter af Inuit har kun tre grundlæggende vokaler, der kan være enten korte eller lange. Vokallængde gør en forskel i ordbetydning. I Nunavut standard romersk ortografi lange vokaler er skrevet som en dobbelt vokal. Denne regel gælder ikke altid for alaskanske dialekter og nogle områder i Grønland. Vokalsekvenser er begrænset til to tilstødende vokaler.
| Luk |
i
|
. |
u
|
| Mid | |||
| åben |
a
|
konsonanter
dialekter kan variere lidt i antallet af konsonanter. Nunavut-dialekterne af Inuit har femten konsonanter. Andre dialekter kan have mere. Konsonantklynger er begrænset til sekvenser af to konsonanter.
| Labial | alveolær | Palatal | ||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| stopper | stemmeløs |
s.
|
t
|
k
|
q
|
|
| udtryk |
ɟ
|
g
|
ɢ
|
|||
| Hæmmelyd | stemmeløse |
s
|
||||
| lateral |
v
|
ɬ
|
||||
| Stikledninger | stemmeløse | |||||
| udtryk |
l
|
|||||
| Nasals |
m
|
n
|
n
|
|||
| Semi-vokaler |
j
|
|||||
- /p/, /t/, /k/, /q/ er unaspirated, dvs, der er produceret uden et pust af luft, som på engelsk.
- /k/, /kr/ har ingen ækvivalenter på engelsk
- /kr / har ingen ækvivalenter på engelsk
- /kr / har ingen ækvivalenter på engelsk
- /kr/ = ng i sang
- /j/ = y i yam
Stress
position af stress i et ord påvirker ordbetydning.
grammatik
ligesom andre Eskimo-Aleut-sprog er Inuit-sprog polysyntetiske, dvs.grammatiske funktioner er repræsenteret af en streng af suffikser knyttet til rødder og stængler. Som et resultat har Inuit-sprog mange lange ord, der svarer til hele sætninger på analytiske sprog som engelsk. For eksempel består Inuktitut-ordet tusaatsiarunnanngittualuujunga ‘jeg kan ikke høre særlig godt’ af elementerne tusaa ‘høre’ + tsiak ‘godt’ + Junna ‘i stand til’ + nngit ‘ikke’ + tualuu ‘meget’ + junga ‘lst person ental, til stede, vejledende, ikke-specifik’ (eksempel fra
alle Inuit-sprog er Ergative-Absolutive. Dette betyder, at emner af intransitive verb og objekter af transitive verb er markeret med det absolutte tilfælde, mens emner af transitive verb er markeret med det Ergative tilfælde. Dette adskiller sig fra indoeuropæiske sprog, der markerer emnet for både transitive og intransitive verb med nominativ sag og genstand for transitive verb med akkusativ sag.
substantiver
- substantiver er markeret for sag og nummer. De fleste sorter af Inuit har tre tal (ental, dobbelt og flertal).
- der er ingen kønsmærkning.
- sager inkluderer absolutive, ergative, ligestillede, instrumentelle, lokative, allative, ablative og prolative.
pronomen
inuits pronominale system består af personlige, forhørlige og demonstrative pronomen. Inuit har to former for tredjepersons pronomen: en, der svarer til den tredje person på europæiske sprog, og en obviativ form. Dette hjælper med at disambiguere fortilfælde af ‘hans’ i en sætning som ‘Tommy gav Billy sin bold.’
verber
Inuit verber har et højt udviklet system af grammatisk mærkning. Et enkelt bøjet verb kan udgøre en sætning, f.eks.)
- verber falder i to kategorier: specifikke og ikke-specifikke. Der er dog mange verb, der hører til begge kategorier. Specifikke verb har bestemte objekter. De tager suffikser, der angiver den grammatiske person af både emnet og objektet, men ikke deres grammatiske nummer.
- verber bærer bøjninger for person og antal af både emne og objekt.
- Inuktitut verber starter med en rodmorpheme og slutter med et suffiks, der angiver den grammatiske person af sit emne, f.eks.
- der er op til 8 forskellige stemninger, herunder vejledende, imperative, interrogative, optative og flere former for konjunktiv.
- aspekt udtrykkes leksikalt gennem afledning snarere end grammatisk.
- der er tre tidspunkter: nutid, fortid og fremtid. Mens indoeuropæiske sprog har en tendens til at gøre spændte forskelle med hensyn til før eller efter en bestemt begivenhed, Inuktitut skelner en række noget uklare forskelle afhængigt af hvor langt ind i fortiden eller fremtiden begivenheden tog eller vil finde sted. På engelsk kræver denne sondring yderligere ord for at placere begivenheden i tide, men i Inuktitut bærer selve den spændte markør meget af denne information, f.eks.
ordrækkefølge
den normale ordrækkefølge er emne-objekt-Verb.
ordforråd
- Inuit har en tendens til ikke at låne ord fra andre sprog, men at bygge dem ud fra indfødte elementer, f.eks. Nye ord dannes typisk fra indfødte og lånte rødder ved tilføjelse af forskellige suffikser.
- ordforråd af forskellige sorter viser forskellige påvirkninger. For eksempel har sorter, der tales i Sibirien, lånt ord rom russisk (f.eks. Inuktitut talt i Canada bruger mange engelske ord, mens Inuktitut i Grønland viser omfattende indflydelse af Dansk.
| hvordan har du det? | hvad? |
| farvel | Tavvauvutit (det er det person), tavvauvut (det er dit eller havfolk) |
| tak dokument | |
| Ies | II |
| men | Aakka, aagaa |
| velkommen |
Iooo må have hørt, at Inuit har mans ord for’drømme’. Her er de: Anio, apjak, aput, iriartak, katakartanak, kavisilak, kindirak, mannguk, masak, matsaak, natiruvaak, idukak, kannialaak, kannyk, kiasuka, kik ‘ Umak.Der er også et par ord for’ ike’, nemlig aggutitaak, ivunit, kilinik, nilak, iduttaak, kusak, sarliar susik, siko, sikukraa, tuvak.
nedenfor er Inuit tal 1-10.
| 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Inuktitut, Vest Canadiske |
kødædende
|
Kukuk
|
pingasut
|
undertrykkelse
|
fuldstændig
|
en konges rolle eller rolle
|
aypak
|
pingasonik
|
Danfoss
|
kulit
|
| Inuktitut, Grønlandsk |
ataasek
|
bear cub
|
pingasut
|
system
|
fuldstændig
|
arfinillite
|
fennikel
|
arfinek pingasut
|
Danfoss
|
kulit
|
| Aleut | Ataka | aalaks | kvanku | sichi | chaang | atuung | uluung | kamchiing | Sichiing | hatik |
skrivning
indtil relativt nylig blev Inuit ikke skrevet. Det første forsøg på at skrive sproget blev lavet af moraviske missionærer i Grønland og Labrador i midten af det 18.århundrede. I 1870 ‘ erne tilpassede Edmund Peck, en anglikansk missionær, Cree-pensum til skrivning af Inuit. Andre missionærer og senere canadiske og amerikanske regerings lingvister tilpassede det latinske alfabet til dialekterne i deltaet, de vestlige arktiske øer og Alaska. I dag er Inuit skrevet med det latinske alfabet i Grønland, Alaska, Labrador, deltaet i de nordvestlige territorier og en del af Nunavut. Inuit er skrevet ved hjælp af Inuit pensum, der har officiel status i Nunavut, sammen med det latinske alfabet. Syllabaries bruges også officielt i København. I Grønland er det traditionelle latinske skrift officielt og bruges i vid udstrækning i det offentlige liv. Det latinske skrift bruges til at skrive Inupiak i Alaska. Men i nogle dele af Canada, Inuit pensum bruges.
nedenfor er artikel 1 afsalsal Erklæring om Menneskerettigheder i to Inuit scripts.
Grønlandsk Inuktitut Immikkoortok1. Inuit reparation i unngorput nammineersinnaassusecarlutik asigiimmillo omgange inimmillusecarlutillo pisinnaatita proffecarlutik. Jeg vil gerne have, at der er en anden grund til, at der er en anden grund til, at der ikke er nogen grund til, at der ikke er nogen grund til, at der ikke er nogen grund til at tro, at der ikke er nogen grund til at tro, at der ikke er nogen grund til at tro, at der ikke er nogen grund til at tro, at der ikke er nogen grund til at tro, at der ikke er nogen grund til at tro, at der ikke er nogen grund til at tro, at der ikke er nogen grund til at tro, at der ikke er nogen grund til at tro, at der ikke er nogen grund til det.Denne flertydige side viser artikler, der er knyttet til titlen eastern canadian inuit.
artikel 1 Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed og bør handle mod hinanden i en ånd af broderskab.
Vidste Du Det?
engelsk har lånt en række ord fra Inuit sprog. Blandt dem er følgende:
|
lånt ord
|
Oprindelse
|
|---|---|
| anorak | Kalaallisut anorak |
| igloo | Kalaallisut igdlo ‘hus’ |
| kajak | Kalaallisut kaj, bogstaveligt talt ‘lille båd af skind’ |
| nanuk (nanook) | isbjørn |
| parka | menes at være af Aleut Oprindelse |
| umiak | multi-person kajak |