Li Bai

Navne
Kinesisk:
Pinyin:	L-B-eller L-B-B –
vade-Giles:	Li Po eller Li Pai
også kendt som:	Poet Immortal )
Li Bai Chanting et digt af Liang Kai (trettende århundrede)

Li Bai eller Li Bo (701-762 E. V. T.) var en kinesisk digter, der levede under Tang-dynastiet. Kaldet digteren udødelig, Li Bai betragtes ofte sammen med Du Fu, som en af de to største digtere i Kinas litteraturhistorie. Cirka 1.100 af hans digte forbliver i dag. Den vestlige verden blev introduceret til Li Bais værker gennem de meget liberale oversættelser af japanske versioner af hans digte lavet af Esra Pound.

Li Bai er bedst kendt for den ekstravagante fantasi og slående taoistiske billedsprog i hans poesi, såvel som for hans store kærlighed til spiritus (mange af hans digte handler om de komiske og lejlighedsvis oplysende eventyr af en vandrende Beruset). Ligesom Du Fu tilbragte han meget af sit liv på at rejse; i overensstemmelse med taoismen tillod Li Bais konstante rejser ham at leve et liv med uskyldig og glad opmærksomhed, udforske og opleve så meget af verden, som han muligvis kunne. At han lejlighedsvis befandt sig i at udforske flasker vin i stedet for smuk natur er sandt, men det er vigtigt at understrege, at Li Bais beruselse for en Taoist ikke nødvendigvis ville blive betragtet som en vice. Man må huske på, at sådanne måder er i overensstemmelse med det taoistiske princip om at udfordre sociale konventioner. Spiritus er et produkt af naturlig gæring, og selv nogle af de taoistiske udødelige er ofte afbildet i berusede stater. Det er sandsynligt, at meget af hans store poesi blev gengivet i sådanne berusede stater. Det kan ses naturligt som en del af ” vejen.”Ifølge legenden siges han at være druknet i Yangtse-floden, efter at være faldet fra sin båd, mens han beruset forsøgte at omfavne Månens refleksion, og dette er i sig selv blevet en lignelse med betydelig betydning i kinesisk folklore.

sammen med Du Fu er Li Bai en af de største digtere i Tang-perioden. Ved vurderingen af hans poesi og poesi fra andre Tang-digtere skal det bemærkes, at Tang-perioden ikke kun var en tid med velstand; det var også en af de ustabile perioder i kinesisk historie. Kinas imperium blev overstretched, og midt i Li Bais karriere ville det lide et voldeligt oprør, der i sidste ende ville føre til dets undergang. I løbet af det ottende århundrede var Li Bai i centrum af en civilisation, der gennemgik en af de mest radikale ændringer i sin historie. Derfor er Li Bai som digter vigtig ikke kun på grund af skønheden i hans vers (som, som det blev skrevet på klassisk kinesisk, kun er tilgængeligt for de fleste af os i oversættelse), men fordi hans poesi indeholder en oversigt over et af Kinas største sind midt i en af Kinas mest fascinerende tider.

biografi

Li Bai var søn af usikkert forældre; hans fødested er også uklart, selvom en kandidat er Suiye i Centralasien (nær moderne Tokmok, Kirgisistan). Hans familie flyttede til Jiangyou, nær moderne Chengdu i Sichuan-provinsen, da han var fem år gammel. Han blev påvirket af konfuciansk og taoistisk tanke, men i sidste ende gav hans familiearv ham ikke meget mulighed i det aristokratiske Tang-Dynasti. Selvom han udtrykte ønske om at blive embedsmand, sad han ikke til den kinesiske embedseksamen. I stedet, begynder i en alder af 25, Han rejste rundt i Kina, nyder vin og fører et ubekymret liv meget i modsætning til de fremherskende ideer fra en ordentlig konfuciansk Herre. Hans personlighed fascinerede både aristokrater og almindelige mennesker, og han blev introduceret til kejseren omkring 742.

han fik en stilling på Hanlin Academy, som tjente til at give en kilde til videnskabelig ekspertise og poesi for kejseren. Li Bai forblev mindre end to år som digter i kejserens tjeneste, før han blev afskediget for en ukendt indiskretion. Han vandrede gennem Kina resten af sit liv. Han mødte Du Fu i efteråret 744, og igen det følgende år. Dette var de eneste lejligheder, hvor de mødtes, men venskabet forblev særlig vigtigt for starstruck Du Fu (et dusin af hans digte til eller om Li Bai overlever sammenlignet med kun en af Li Bai til Du Fu). På tidspunktet for An Lushan oprør han blev involveret i et datterselskab oprør mod kejseren, skønt det er uklart, i hvilket omfang dette var frivilligt. Oprørets fiasko resulterede i, at han blev forvist en anden gang til Yelang. Han blev benådet, før eksilrejsen var afsluttet.

Li Bai døde i Dangtu, eller moderne Anhui. Traditionelt siges han at være druknet og forsøgte at fange Månens refleksion i en flod; nogle forskere mener, at hans død var resultatet af kviksølvforgiftning på grund af en lang historie med imbibing af taoistiske eliksirer med lang levetid, mens andre mener, at han døde af alkoholforgiftning.

poesi

Over tusind digte tilskrives ham, men ægtheden af mange af disse er usikker. Han er bedst kendt for sine Yue fu digte, som er intense og ofte fantastiske. Han er ofte forbundet med Taoisme: der er et stærkt element i dette i hans værker, både i følelserne af naturens vidundere, de udtrykker, og i deres spontane tone. Mange af hans største digte legemliggør en taoistisk æstetik; digtene ser ud til at stige ubesværet ud af en håndfuld reserveelementer og skabe en helhed, der er langt større end blot summen af dens dele. På andre tidspunkter er Li Bais poesi, især i den form, der er kendt som gufeng, mere konfuciansk både i tone og moraliserende stil. Andre vers, der i det mindste er blevet samlet under navnet Li Bai, er ikke bemærkelsesværdige og virker ret konventionelle.

det er noget svært at få en fornemmelse af Li Bais værk eller hans udvikling som digter på grund af karakteren af kinesiske digtere i Tang-perioden. Li Bai, som de fleste digtere i sin tid, indsamlede ikke nogen af sine digte i en bog. Næsten alle hans digte er lejlighedsvise vers—det vil sige, de blev skrevet på stedet til en given lejlighed, såsom et bryllup eller en ferie—som, efter at være skrevet, ville blive efterladt i besiddelse af hvem digtet var skrevet til. Som et resultat af dette blev Li Bais poesi ikke samlet i nogen sammenhængende form før efter hans død. En stor del af hans digte kan være gået tabt, og et stort antal af dem, der er blevet indsamlet under hans navn, er måske ikke af ham.

der findes mange legender om, hvor ubesværet Li Bai komponerede sin poesi; han siges at være i stand til at komponere med en forbløffende hastighed uden korrektion. Hans yndlingsform er jueju (fem-eller syv-karakter kvatrain), hvoraf han komponerede omkring 160 stykker. Li Bais brug af sprog er ikke så erudit som du Fu, men imponerer lige så gennem en ekstravagance af fantasi og en direkte sammenhæng mellem hans frisindede persona med læseren. Li Bais interaktion med naturen, venskab og hans akutte observationer af livet informerer hans bedste digte. Nogle, som Changgan King (oversat af Esra Pound som en Flodhandlers kone: et brev), registrerer almindelige menneskers vanskeligheder eller følelser.

et af Li Bai ‘ s mest berømte digte er at drikke alene under månen, hvilket er et godt eksempel på nogle af de mest berømte aspekter af hans poesi – et meget spontant digt, fuld af naturlige billeder og antropomorfisme:

blandt blomsterne er en gryde vin, jeg hælder alene, men uden nogen ven ved hånden, så jeg løfter koppen for at invitere den skinnende måne, sammen med min skygge bliver vi fest på tre månen, selvom vi ikke forstår noget at drikke, og skyggen følger bare min krop forgæves stadig jeg laver månen og skyggen mit firma til at nyde foråret før for sent månen dvæler, mens jeg synger skyggen spreder, mens jeg danser, vi jubler i glæde, når vi er vågen, vi adskiller os fra hinanden efter at have drukket for evigt vil vi holde dette uhindrede venskab, indtil vi mødes igen langt i den mælkefulde måde

indflydelse

Li Bai er kendt i Vesten dels på grund af Esra Pounds versioner af nogle af hans digte i Cathay, og på grund af komponisten Gustav Mahlers integration af fire af hans værker i Das Lied von der Erde. Disse var i en tysk oversættelse af hans Bethge, udgivet i en antologi kaldet die chinesische FL priste (den kinesiske fløjte), der igen fulgte en fransk oversættelse.

et krater på planeten Merkur er opkaldt efter ham.

• Buckler, McKay Hill. 1999. En historie om verdens samfund. Fjerde Udgave. Boston, MA: Houghton Mifflin. 328-329.