grammatisk aftale stiller forskellige krav til talere af forskellige sprog. At være udbredt på verdens sprog, funktionerne i aftalesystemer tilbyder værdifulde tests af, hvordan sprog påvirker dybtliggende domæner af menneskelig kognition og kategorisering. Nummeraftale er et sådant domæne, med spændende bevis for, at typologiske egenskaber ved nummermorfologi er forbundet med forskelle i følsomhed over for nummerforskelle. Beviserne kommer fra forskning i sprogproduktion, der peger på sprogets morfologiske rigdom som forbedring af udtrykket af nummerforskelle. For kritisk at teste denne hypotese blev indfødte talere af et sparsomt morfologisk sprog (engelsk) sammenlignet med indfødte talere af et rigt morfologisk sprog (spansk) i deres brug af semantisk og grammatisk motiveret taleaftale. Med meningsafstemte materialer, højttalere på begge sprog viste betydelige variationer i antal aftale på grund af implicitte nuancer af talsemantik, og mønstre og størrelser af interaktion med grammatisk antal var de samme for begge grupper. I denne vigtige henseende, talere af engelsk og spansk synes at fortolke numerosity på lignende måder, på trods af de betydelige morfologiske og syntaktiske forskelle i deres sprog. Resultaterne udfordrer argumenter om, at sprogvariationer kan forme frygt for ikke-sprogligt tal eller fremme differentieret udtryk for talbetydning under produktionen af grammatisk aftale.