| Nekomata | |
|
|
| oplysninger | |
|---|---|
| romaniseret | Nekomata |
| Kanji | |
| Kana | |
| Betydning | Forked kat |
| Type | dyreform |
| bog(er) | Hyakki Yagy |
Nekomata (Kris, Nekomata) er en slags kat y lrkai fortalt om i folklore samt klassiske kaidan, essays, etc. Der er to meget forskellige typer, udyret, der bor i bjergene, og dem, der opdrættes indenlandske, der bliver gamle og transformerer. Det forveksles ofte med Bakeneko.
Description
i Kina fortælles de om i historier, der er endnu ældre end i Japan fra Sui-dynastiet, som i karruseller, der fortalte om mystiske katte, men i Japan, i meigetsuki af Fujivara no Teika i den tidlige Kamakura-periode, i begyndelsen af tenpuku (1233), den 2.August, i Nanto (nu Nara-præfekturet), er der en erklæring om, at en Nekomata (karrus) spiste og dræbte en kat, der flere mennesker på en nat. Dette er det første udseende af nekomata i litteraturen, og nekomata blev talt om som et dyr i bjergene. Men i “Meigetsuki” om deres udseende blev der skrevet:” de har Øjne som en kat og har en stor krop som en hund”, der er mange, der rejser spørgsmålet om, hvorvidt det virkelig er et monster af en kat, og da der er udsagn om, at folk lider af en sygdom kaldet” nekomata-sygdommen (Kurt)”, er der den fortolkning, at det faktisk er et dyr, der har fanget rabies. 1331) blev der skrevet: “i bjergudsparingerne er der dem, der hedder nekomata, og folk siger, at de spiser mennesker… (I Okuyama er der en kat igen, og folk siger, at den spiser folk ……).”
selv kaidan-samlingerne,” Tonoigusa (Kurt) “og” sorori Monogatari (Kurt), ” skjuler Nekomata sig i bjergudsparingerne, og der er historier, hvor de dybt inde i Bjergene ser ud til at være formskiftede til mennesker, og i folkelig religion er der mange historier om Nekomata i bjergområder. Nekomata af bjergene har en tendens til at være større i senere litteratur, og i “Shin Chomonj karrusel”, nekomata fanget i bjergene i kii-provinsen er så store som et vildsvin, og i “vakun no Shiori (karrusel)” fra 1775 (anei 4), fra udsagnet om, at deres brølende stemme ekkoer over hele bjerget, kan de ses at være så store som en løve eller en leopard. I “G Lyris” fra 1809 (Bunka 6) havde en Nekomata, der holdt en hund i munden, en spændvidde på 9 Shaku og 5 SN (ca.2,8 meter).
i etch-provinsen (nu Toyama-præfekturet), i Aisu, ved Nekomatayama siges at være, hvor nekomata ville spise og dræbe mennesker (nu Fukushima-præfekturet), nekomata, der formes til mennesker og narre mennesker, som Mount Nekomadake, har nogle gange deres legender opkaldt efter bjergets navn. Med hensyn til Nekomatayama kan det ses, at der slet ikke følger folklore, at der faktisk er store katte, der bor i bjerget, der angriber mennesker.
på samme tid, i Kokon Chomonj-karret fra Kamakura-perioden, i historien kaldet Kanky-karret h-karret (karret), holdt en gammel kat opvokset i en bundfældet bjergvilla i munden en hemmelig skat, et beskyttende sværd og løb væk, og folk jagede efter det, men det forklædte sit udseende lige da, og det efterlod, at kæledyrskatten blev et monster, men i den førnævnte “tsuresuregusa”, dette er også en Nekomata, og det taler om, hvordan man bortset fra Nekomata, der skjuler sig i bjergene, er der også kæledyrskatte, der bliver gamle, transformerer og spiser og bortføre folk.
i Edo-perioden og bagefter er det generelt blevet antaget, at katte, der opdrættes indenlandske, ville blive til nekomata, når de bliver gamle, og den førnævnte Nekomata af bjergene er kommet til at blive fortolket som katte, der er løbet væk og kom til at bo i bjergene. På grund af det opstod der en folkelig tro i hvert område i Japan om, at katte ikke skal opdrættes i mange måneder og år.
i “Ansai Suihitsu” af retten ceremoniel sadatake ise, udsagnet “en kat, der er flere år gammel, vil komme til at have to haler, og blive y-lyrkai kaldet Nekomata” kan ses. Også, mid-Edo-perioden lærde Arai Hakuseki sagde,” gamle katte bliver ‘nekomata’ og forvirrende mennesker, ” og indikerer, at det var sund fornuft på det tidspunkt at tro, at katte bliver nekomata, og endda Kavarabanen i Edo-perioden rapporterede om dette mærkelige fænomen.
i bogen Yamato Kaiiki (Kurt, Engl. “Mystiske historier fra Japan”), skrevet af en ukendt forfatter i 1708, taler en historie om et hjemsøgt hus af en rig samurai. Indbyggerne i dette hus vidne flere poltergeist-aktiviteter og samurai inviterer utallige shamaner, præster og evokers i forsøg på at gøre happenings komme til en ende. Men ingen af dem er i stand til at finde kilden til terror. En dag observerer en af de mest loyale tjenere sin Herres meget gamle kat, der bærer en shikigami med det påtrykte navn samurai i munden. Straks brænder tjeneren en hellig pil og rammer katten i hovedet. Når katten ligger død på gulvet, kan alle indbyggere se, at katten har to haler og derfor var blevet en nekomata. Med dæmonkatens død slutter poltergeist-aktiviteterne. Lignende uhyggelige historier om møder med nekomata vises i bøger som Taihei Hyakumonogatari (Kurt, Engl. “Samling af 100 eventyr”), skrevet af Yusuke (Kurt, Eller y-Kurt) i 1723 og i bogen r Kurt Chabanashi (Kurt,” te-tid sladder af gamle damer”), skrevet af Misaka daiyata (Kurt) i 1742.
det er generelt sagt, at “mata” (Kris) af “nekomata” kommer fra, hvordan de har to haler, men fra folkloristikens synspunkt ses dette som tvivlsomt, og da de transformeres, når de bliver ældre, teorien om, at det er “mata”, der betyder “gentagelse”, eller som tidligere nævnt, da de engang blev anset for at være et dyr i bjergene, er der teorien om, at den kommer fra “mata” (Kris), der betyder aber, med den betydning, at de er som aber, der kan frit komme og gå mellem træer i bjergene efter ønske. Der er også teorien om, at det kommer fra den måde, hvorpå katte, der bliver gamle, kaster huden af ryggen og hænger nedad, hvilket får det til at virke som om de har to haler.
katte er ofte forbundet med døden i Japan, og denne særlige ånd er ofte skylden. Langt mørkere og ondsindet end de fleste bakeneko, nekomata siges at have beføjelser nekromancy, og ved at hæve de døde, vil kontrollere dem med ritualistiske danse – gestikulerer med pote og hale. Disse y lrkai er forbundet med mærkelige brande og andre uforklarlige hændelser. Jo ældre, og jo mere dårligt behandlet en kat har været før dens transformation, jo mere magt siges nekomata at have. For at få hævn over dem, der har forurettet det, kan ånden hjemsøge mennesker med besøg fra deres døde slægtninge. Ligesom bakeneko, nogle fortællinger angiver, hvordan disse dæmoner har fået menneskeligt udseende – men har normalt vist sig som ældre kvinder, opfører sig dårligt offentligt og bringer dysterhed og ondskabsfuldhed, uanset hvor de rejste. Nogle gange blev killingernes haler afskåret som en forholdsregel, da man troede, at hvis deres haler ikke kunne gaffel, kunne de ikke blive nekomata
fra denne skelnen og mærkelige egenskaber er nekomata blevet betragtet som djævelske fra umindelige tider. På grund af frygt og folkelig tro som de døde, der genopstår ved en begravelse, eller at syv generationer ville blive forbandet som et resultat af at dræbe en kat, menes det, at legenden om nekomata blev født. Også i folketro er katte og de døde relateret. Som kødædere, katte har en skarp følelse af at opdage lugten af rådnende, og så blev det antaget, at de havde et træk ved at nærme sig lig; med denne folkelig tro ses kasha, en Y lrkai, der stjæler de dødes lig, at være de samme som nekomata.
også i Japan er der Kat y lrkai kaldet bakeneko, men da nekomata bestemt er y lrkai af transformerede katte, forveksles nekomata undertiden med bakeneko.
i Edo-perioden er der lavet mange i stil med illustrerede referencebøger, y lrkai emaki, og nekomata er ofte genstand for disse y lrkai-skildringer. I Hyakkai ‘ en udgivet i 1737 (Gembun 2) var der en skildring af en nekomata, der fik udseendet af en menneskelig kvinde, der spillede en shamisen, men da shamisen i Edo-perioden ofte blev lavet ved hjælp af katteskind, spillede nekomata shamisen og sang en trist sang om sin egen art og er blevet fortolket som en slags ironi osv. Hvad angår det faktum, at de bærer geisha tøj, er der det synspunkt, de er relateret på grund af det faktum, at geisha engang blev kaldt “katte (neko)” (se første billede).
også i “Gasu Hyakki Yagy Kerra” udgivet i 1776 (An ‘ ei 5) (se billedet til højre), med en skildring af en kat til venstre med hovedet kommer ud af en shriraji, en kat til højre med et lommetørklæde på hovedet og sin forpote på verandaen, og en kat i midten også iført et lommetørklæde og stående på to ben, og dermed som en kat, der ikke har haft nok erfaring og dermed som vanskeligheder med at stå på to ben, en kat det er blevet ældre og er blevet i stand til at stå på to ben, det kan ses at skildre den proces, hvormed en normal kat bliver ældre og sporvognsformer ind i en nekomata. Også i den Storelav samling af Museum of Fine Arts, Boston (ukiyo-e-samlingen), i “Hyakki Yagy Kurt Emaki”, da stort set den samme sammensætning af nekomata er blevet afbildet, har nogle påpeget et forhold mellem dem.
i populærkulturen
- Matamune, Yoh Asakura ‘ s første guardian ghost i Shaman King, er en nekomata.
Galleri
Tilføj et billede til dette galleri